Vi har forbedret brukeropplevelsen din med en mobiltilpasset versjon av nettbutikken.

http://cleaningshop.no

Din handlevogn: 0 varer.
Nyt vand på arbejdsglæden

Tilliden blandt rengøringsassistenterne i Esbjerg Kommune var i bund efter udliciteringen. Nu er den på vej tilbage.

Det varme vand bløder kroppen op. Hver bevægelse føles let, når rengøringsassistenterne kaster sig ud i vandgymnastikken efter arbejdstid i Svømmestadion Danmark i Esbjerg.
Vandgymnastikken er et sundhedstilbud fra deres arbejdsgiver og en del af et uddannelsesprogram, der skal genskabe tillid og arbejdsglæde i kommunens rengøringsenhed.
Udliciteringen i Esbjerg Kommune for et par år siden var en katastrofe. Der blev skåret alt for hårdt. Omkring halvdelen af de ansatte blev fyret, og tempoet blev skruet gevaldigt i vejret.
Rengøringen blev tydeligvis så ringe, at klagerne væltede ind, og kommunen valgte at trække de fleste af områderne tilbage i eget regi igen. Men nedskæringerne var foretaget, og selv om der blev tilført 15 procent ekstra tid, skulle der løbes stærkt.

Ny rengøringsenhed
Kommunens nye rengøringsenhed kunne konstatere et meget højt sygefravær. For rengøringschef Jens Christoffersen var opgaven at genskabe tillid og trivsel blandt de 220 rengøringsassistenter. Løsningen var et trivselsprojekt.
En stor spørgeskemaundersøgelse afslørede, at næsten halvdelen af assistenterne er mellem 50 og 59 år, mens der er få under 30. At tempoet er højt, og at mange synes, at arbejdet er stressende.
Næsten en tredjedel er bekymret for at blive arbejdsløse, mens knapt to tredjedele er bange for at blive flyttet til andet arbejde mod deres vilje. Fire ud af ti mener, at de vil få svært ved at finde andet arbejde, hvis de bliver arbejdsløse.

– Da vi skulle starte den nye kommunale rengøringsenhed for 2 1/2 år siden var der megen skepsis og mistro efter udliciteringen. Alle var utroligt følsomme, siger tillidsrepræsentant Hanne Simonsen. Hun mener, det har ligget i baghovedet hos mange, at ”om et år bliver vi bare udliciteret igen”.
Hanne Simonsen har selv deltaget i et tre-dages kursus om synlig rengøring uden stress og to workshops om tilrettelæggelse af rengøringen, og om hvordan man kan tiltrække de unge til rengøringsjobbene.

En seddel på døren
– Det er tydeligt, at det største arbejdspres ligger fra kl. 6-8 om morgenen, fordi både klasseværelser og kontorer helst skal være klar til folk møder på arbejde. Så der knokles i de to timer. En af løsningerne er at uddanne assistenterne til i højere grad selv at kunne tilrettelægge deres arbejde – og til at ”opdrage” brugerne til at give besked til rengøringspersonalet om arbejdsplanerne, siger Hanne Simonsen.

– Hvis en lærer hænger en seddel på døren, om at klassen er på udflugt onsdag formiddag, kan rengøringsassistenten gemme det klasseværelse til efter klokken 8 og så give det en grundigere omgang den dag. Det samme på kommunekontoret, hvis de gav besked om, at hele kontoret skulle til møde klokken 9, behøvede alle skriveborde ikke at være tørret af inden klokken 8, så blev der tid til at gøre det grundigere, siger Hanne Simonsen.
Her handler det også om, at brugerne af lokalerne skal opfatte rengøringspersonalet som kolleger, der har et job at gøre og som man også skal tage hensyn til.
Alice Andersen, der gør rent på Esbjerg Rådhus kender presset. Hun skal have tørret 100 skriveborde over inden klokken 8.

– Og nogen gange kan der være en, der er kommet til at vælte en bunke klips ud på gulvet – og så bare ladet dem ligge, for der kommer nok nogen og samler op. Det gør der også, men det tager bare meget længere tid, siger Alice Andersen.

Den kender Heidi Antonsen også fra Danmarksgade Skole:
– Hvis man rammer ved siden af papirkurven, så lader man det da bare ligge, ikke? siger hun.

Hjulpet på ryggen
Alice Andersen og Heidi Antonsen går begge til vandgymnastik, der er et gratis fritidstilbud til rengøringsassistenterne.
Efter to gange er Heidi Antonsens smerter over lænden væk.
Alice Andersen har ikke direkte fået fjernet fysiske smerter, men gymnastikken giver velvære.

– Og når man kommer op af vandet, vejer man et helt ton, siger hun.
Andre af kollegerne går i motionscenter om onsdagen, og så har det også været muligt at melde sig til sund madlavning. Alt sammen en del af trivselprojektets sundhedspakke.
Før træningen gik i gang, blev rengøringsassistenterne tilbudt et sundhedstjek – blandt andet kondition, blodtryk og kolesteroltal.
Alice og Heidi er enige om, at de har et hårdt job, som der ikke er den store prestige i, og at det kan blive svært at lokke de unge ind i faget.

– Kunne man forestille sig, at politikerne havde fjernet halvdelen af medarbejderne på kommunekontoret i et snuptag? Nej vel, det er kun rengøringspersonalet man kan gøre sådan med, siger Alice Andersen.


FAKTA:
Mindre syge
Rengøringsenheden registrerede et meget højt sygefravær i 2001. Det var blandt andet derfor, der skulle sættes ind for at forbedre trivslen. Siden 1. januar sidste år har man også spurgt, hvad de ansatte fejler, når de melder sig syge.
Resultaterne har allerede vist sig i sygestatistikken.
I 2002 havde de 220 assistenter 1345 færre sygedage end året før. Det er et fald på 21 procent.

Kilde:
Redaktionen

Ditt tips er nå sendt til kim@steinhaug.com
Vi behandler din henvendelse, vennligst vent...
Tips en venn - Fyll ut feltene under å klikk "Send tips"
Ditt navn

Din epost
Venns navn

Venns epost
Kommentar
Tips en venn - Fyll ut feltene under å klikk "Send tips"
Ditt navn

Din epost
Venns navn

Venns epost
Kommentar
Prisvisning
Ekskl. MVA
Inkl. MVA


Vippsnummer 527389
527389
     


Easy Webshop er utviklet av Systemweb.no. | Informasjonskapsler | Retningslinjer for personvern | Mobilutgave